Pigen fra Auschwitz
Kultur: Årets hovedtaler ved 4. Maj-arrangementet ved Frihedsmonumentet i Fredericia var 87-årige Arlette Andersen, som var vidne til gruen i udrydelseslejren Auschwitz.
05-05-12 08:32, Lagt på nettet af Fredericia Avisen
Fredag aften var det præcis 67 år siden at man kl. 20.36 kunne høre Johannes G. Sørensen stemme fra London med de berømte ord: "I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig". Danmark var atter frit efter 5 års besættelse.
I Fredericia blev det fejret med en mindeaften som startede ved mindestenen foran banegården, hvor årets hovedtaler var 87-årige Arlette Andersen fra Fredericia. Op mod 400 mennesker var mødt frem.
Det, der skete i koncentrationslejrene, var så ufatteligt, at det kan være svært at tro på. Men 87-årige Arlette Andersen fra Fredericia er en af dem, der kan bekræfte, at det virkelig var så rædselsvækkende. Som 19-årig blev hun arresteret og spærret inde i udryddelses- og arbejdslejren Auschwitz. I halvandet år kæmpede hun en daglig kamp for liv og død. Hendes erindringer fra krigen er udkommet i bogen: Pigen fra Auschwitz.
Siden 1990 har hun sat sig selv på en mission for historien. Så længe hun kan, vil hun fortælle om rædslerne i kz-lejren, så flest mulig af den nye generation ved, at det er rigtigt, at nazisterne på umenneskelig vis pinte og dræbte deres jødiske medmennesker.
Se og hør hendes tale i videoen til højre i artiklen.
|