Nyhedsbrev
Få friske nyheder fra Fredericia og Omegn direkte i din indbakke.
Indtast venligst en e-mail for at blive tilmeldt nyhedsbrevet



Søg i arkiv


Annonce
Fredericia Avisen

Nej til kommunal finansiering af elitesport


Læserbrev: Læserindlæg fra Torben Møller Jørgensen, Formand for Fredericia Konservative Vælgerforening.

24-04-12 08:18, Lagt på nettet af Fredericia Avisen

I en tid med presset kommunal økonomi, serviceforringelser, nedskæringer på ældreområdet, skoler, fritidstilbud, vedligehold af offentlige arealer og bygninger osv, bliver vi nødt til nøje at drøfte og overveje, hvilken rolle det kommunale system skal have i fremtiden. Og ikke mindst hvad fællesskabet skal bruge de begrænsede midler til.

I den forbindelse falder det mig meget nemt at gøre op med den støtte som Fredericia Kommune har givet til såvel elitehåndbolden i Fredericia som til FC Fredericia.
Tilbage i januar besluttede, som jeg erindrer det, et enigt byråd at give 500.000 kr. til Fredericia Håndbold (elite) og 500.000 kr. til FC Fredericia, begge beløb som sponsorbidrag.

Siden byrådets bidrag er Fredericia Håndbold gået konkurs, pengene er væk og klubben er rykket ned i 2. division. Og som om dette ikke var galt nok, så var jeg ved at få kringlen galt i halsen, da jeg kunne læse, at eliteklubben kritiserede borgmesteren for manglende kommunal opbakning.
Undskyld mig; men hvor uforskammet har man lov at være?

Men lidt sandhed er der nu nok i håndboldfolkenes kritik. For hvor langt kommer man egentligt med 500.000 kr. til elitesport? Ikke ret langt tør jeg godt påstå. Men hvor meget skal der så til? 1 mio. kr.?
5 mio. kr.?
Jeg kan forstå på folk i mit netværk, som har med elitesport at gøre, at 5 mio. kr. heller ikke slår til, i hvert fald ikke hvis man har de ambitioner som elitehåndbolden havde og FC Fredericia har.
Så taler vi om 2-cifrede millionbeløb, og skal vi så blive i håndboldfolkenes kritik, så har borgmesteren jo ikke støttet nok op, for hvad får en eliteklub ud af 500.000 kr., når man har brug for flere millioner? I Fredericia Håndbold elites tilfælde: INTET.

Som formand for Fredericia Konservative Vælgerforening mener jeg at det skal være slut med kommunale tilskud til elitesport i Fredericia.
Jeg bliver nødt til at fastholde at det IKKE er en kommunal opgave at bruge skattemidler til at støtte eliteklubber, som fungerer som private virksomheder. Og så oven i købet bagefter risikere at blive bebrejdet at man ikke har støttet nok.
Vi skal derimod lade de klubber der har et godt produkt udvikle dette i fællesskab med aktive og engagerede sponsorer. For elitesport er forretning i dag.

Det vi som politikere i stedet skal støtte op omkring er alt det frivillige arbejde der ydes rundt omkring i foreninger og klubber. Det er der talentmassen er, og det er der vi skal give gode betingelser for udfoldelse og udvikling, for alle, uanset hvem man er. Mange af disse klubber er i øvrigt blevet beskåret i det kommunale tilskud, samtidig med at elitesporten har fået 1 mio. kr.
Jeg kan godt komme tanke om en klub eller to, som kommer meget længere for 10.000 kr. end FC Fredericia vil komme for 500.000 kr.


Med venlig hilsen

Torben Møller Jørgensen
Formand Fredericia Konservative Vælgerforening



Følg os på Twitter

Add to Google



Oversæt nyheder





Nyheder fra DR

PageRank
Nej til kommunal finansiering af elitesport - info@fredericia-avisen.dk