Bliv klar til fastelavn!
Børn & unge: Fredericia Bibliotek gentager succesen fra sidste år med at bytte dragter til fastelavn.
27. jan 09:13, Lagt på nettet af Fredericia Avisen
Lørdag d. 4. feb. kl. 10-13 kan børnefamilier komme til store byttedag i forbindelse med fastelavn. Fredericia Bibliotek har samlet dragter ind. Så hvis dit gamle fastelavnskostume er blevet for lille – så kom og byt dig til et nyt! Måske ender du med at blive en farlig tiger, en flot ridder eller en smuk prinsesse.
Der vil være dragter, der passer til både piger og drenge.
Pædagog Annie Madsen sidder klar med masser af farver, så du kan blive ansigtsmalet. Der er også mulighed for at lave masker – så du kan blive helt klar til fastelavn.
Alle er velkomne. Det hele foregår i Kultur & Oplevelse på 2. sal.
(Foto: Fredericia Bibliotek )
|