Nyhedsbrev
Få friske nyheder fra Fredericia og Omegn direkte i din indbakke.
Indtast venligst en e-mail for at blive tilmeldt nyhedsbrevet



Søg i arkiv


Annonce
Fredericia Avisen

Jeg skal arve millioner!


Film: Se, hvor hurtigt og hvor galt det kan gå i denne danske dokumentarfilm ”TESTAMENTET”- når man får besked på, at man skal arve millioner.

25. jan 09:26, Lagt på nettet af Fredericia Avisen

Den nye danske dokumentarfilm TESTAMENTET som får landsdækkende premiere i 52 biografer i Danmark, Grønland og Færøerne, er historien om hvordan drømmen om millioner kan udvikle sig til et mareridt. Hvordan et testamente kan sprænge en familie i atomer og udvikle sig til en ubrydelig familiefejde.

Jeg skal arve millioner!
Jeg har set at I søger en historie til en dokumentarfilm! Jeg kommer fra en velstående familie hvor hele min opvækst har været præget af svigt og skandaler. Nu ligger min morfar for døden og jeg står som arving af mange millioner. En ny begyndelse? … Hilsen Henrik”

Sådan lød brevet som dokumentarfilmsinstruktør Christian Sønderby Jepsen modtog fra en ung mand, han endnu ikke havde mødt og som måske kunne blive oplægget til en ny dokumentarfilm.
For en filminstruktør var det for godt til at være sandt! Det er den slags situationer, som alle drømmer om: En millionarv der pludselig kommer dumpende og gør det muligt at du kan få indfriet alle dine drømme. Den slags vendepunkter som vi alle drømmer om!

Fra København til Skals
Da Christian Sønderby Jepsen tager turen fra København til den midtjyske by Skals, finder han den 31-årige Henrik på bunden af sit liv, midt i en skilsmisse og fastklemt i et liv styret af alkohol og fattigdom.
Men sådan har det ikke altid været, engang var han én af tre brødre i en ganske almindelig lykkelig familie på Viborg egnen, lige indtil hans mor døde af druk, - siden gik alt i stykker og nu hænger Henriks liv bogstaveligt talt i laser.

I mange år har Henrik og hans brødre levet med visheden om, at han en skønne dag skulle arve millioner fra sin rige morfar – en vished som han har planlagt sit liv efter, for med de mange penge kan hans liv tage en ny begyndelse.
Men da morfaderen dør og efterlader sig sin store formue, åbenbarer der sig et net af intriger og mistro. Dét der skulle have været et vendepunkt for Henrik udvikler sig i stedet til at blive en hård kamp mod fortidens skygger. Minderne om en barndom præget af svigt, manipulation og gerrighed tvinger Henrik til at træffe et vigtigt valg i sit liv.

TESTAMENTET er en episk, men tragikomisk film om penge, manipulation og frigørelse. En film om en far, en søn, nogle millioner euro og drømmen om et bedre liv. Filmen vandt i kategorien ’Bedste Danske Dokumentarfilm’ på festivalen CPH:DOX og er senest nomineret til en Robert og en Bodil i kategorien ”Årets bedste danske dokumentarfilm”.

Filmen har modtaget produktionsstøtte fra Det Danske Film Institut (v. Jesper Jack) samt DR (v. Mette
Hoffmeyer).

Instruktøren om filmen
- Det var min ambition med TESTAMENTET at fremstille en rå virkelighed som sættes i perspektiv med storslåede temaer som skyld, løgnagtighed og magt. Med Henrik og hans næsten helt almindelige liv, hans tankevækkende livsfilosofier og de nære familierelationer er scenen sat for et realistisk drama der overgår fantasien i sin ekstremitet og uforudsigelighed. Sådan kan virkeligheden også udfolde sig!

Om filmens instruktør, Christian Sønderby Jepsen
Instruktør, Christian Sønderby Jepsen, er uddannet fra Den Danske Filmskole i 2007 med afgangsfilmen ”Der er en krig uden foran mit vindue”. Som prisbelønnet dokumentarist er han kendt for sin debut-film,
“Side om Side” der kom i konkurrence på Toronto Film Festival, Karlovy Vary og Montreal International Film Festival og som vandt førstepræmien ved Odense Film Festival og ved Crystal Heart Heartland Film Festival i USA.

TESTAMENTET er Christians første dokumentarfilm i spillefilmslængde.

Filmen har premiere i Panorama Fredericia den 1. marts.

Trailer fra filmen:


(Foto: PR )



Add to Google



Oversæt nyheder





Annonce
Nyheder fra DR
Det sker i Fredericia

PageRank
Jeg skal arve millioner! - info@fredericia-avisen.dk