Våbenfund i Korskærparken
Politiets døgnrapport: En 41-årig mand er blevet sigtet for overtrædelse af våbenloven, efter man fandt rifler i hans kælderrum på Ullerupdalsvej.
09-09-10 09:19, Lagt på nettet af Fredericia Avisen
Politiet fik onsdag et tip om, at en beboer i Korskærparken på Ullerupdalsvej havde rifler i sit kælderrum. Politiet fik fat i beboeren, som indrømmet, at han havde nogle rifler, som han ikke havde tilladelse til at besidde.
- Den 41-årig mand blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenloven, oplyser vicepolitikommissær Mogens Damgaard, lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.
|