Stor succes på Øllets Dag
Kultur: Danske Ølentusiaster i Fredericia stod bag det store arrangement Øllets Dag på Ryes Plads i lørdags.
08-09-10 08:34, Lagt på nettet af Palle Hansen
Rigtig mange besøgende lagde vejen forbi Ryes Plads i lørdags, da Danske Ølentusiaster i Fredericia afholdte Øllets Dag.
Der kunne på dagen smages øl fra: Bryggeriet Vestfyen, Vejle Bryghus, Bryggeriet Refsvindinge, Carlsberg Danmark, Midtfyns Bryghus, Indslev Bryggeri, Frederiksodde Haandbryggerlaug, Café La Tasca, Rise Bryggeri, Skagen Bryghus, Ribe Bryghus, Grauballe Bryghus, Troldhede Mikrobryggeri, Bryggeriet S.C. Fuglsang, Fanø Bryghus, Fur Bryghus, Bryghuset Braunstein, Ørbæk Bryggeri samt italienske Menebrea fra Dahlgård i Skærbæk.
- Vi arbejder for at fremme det gode – specielt danske øl, udtaler foreningens formand Karsten Ejby - og det fik fredericianerne i rig grad at smage.
Blandt de mange besøgende blev der stemt om Årets Øl i Fredericia 2010. Denne titel gik i år til Lundings Porter fra det lokale Frederiksodde Haandbryggerlaug.
Kageboden på Pragervej, var gået i samarbejde med Frederiksodde Haandbryggerlaug og havde til lejligheden bagt 100 øl-flûtes på mæsken fra bryggeriets seneste bryg.
- Ud over at have været værter for en masse glade mennesker, fik vi over 50 nye medlemmer på dagen, udtaler Karsten Ejby, så vi er meget tilfredse og går snart i gang med forberedelserne til Øllets Dag næste år, der kommer til at foregå den 3. September.
(Foto : PR )
|