Tog taxa uden at have en klink
Politiets døgnrapport: En 31-årig dame kørte taxa for 3.000 kroner. Der var bare et problem - hun kunne ikke betale.
06-09-10 08:55, Lagt på nettet af Fredericia Avisen
En taxachauffør måtte kikke langt efter sin betaling, efter han søndag havde kørt en 31-årig kvinde fra Tølløse på Sjælland til Fredericia. Taxameteret stod på 3.000 kroner, men kvinden kunne ikke betale.
- Den 31-årig havde bildt taxachaufføren ind, at når de kom til Fredericia ville hendes ven på Rahbeksvej betale taxaen. Der var bare et problem - for det ville han ikke, og kvinden havde ikke selv nogle penge. Taxachafføren fik kvindens navn og adresse. Så må vi se om han får betaling for den lange tur, oplyser vicepolitikommissær Per Le Dous, lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.
(Arkivfoto )
|