Vanvidsbilist stadig på fri fod
112: Politiet har endnu ikke fået fat i kraven på den bilist, som torpederede et hus på Egeskovvej tirsdag formiddag.
27-08-10 11:04, Lagt på nettet af Fredericia Avisen
Siden tirsdag har politiet ventet på, at flugtbilisten, som torpederede et hus på Egeskovvej efter en politijagt, ville dukke op og hentet sin bil. Men dette er ikke sket.
- Vi har stadig bilen stående på Politigården, men vi har endnu ikke fået fat i føreren, oplyser politikommissær Lars Thomsen, lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.
Politiet har heller ikke så travlt med søge efter gerningsmanden, da politiet udemærket ved, hvem som kørte bilen den dag.
Hvorfor føreren stak af efter ulykken, ved politiet endnu ikke, for de har undersøgt mandens bil - uden resultat.
Politiet er nu ved at samle vidneudsagn sammen, som skal kortlægge, hvor stor sigtelsen mod bilisten skal være.
Under politijagten fra Vejle til Fredericia var farten over 200 km/t, og politiet betegner det som rent held, at ingen mennesker blev ramt.
|