Spændende foredrag om Palmemordet
Kultur: Mordet på den svenske statsminister Olof Palme i 1986 er sandsynligvis opklaret, mener historiker, journalist og forfatter Paul Smith.
24-08-10 19:05, Lagt på nettet af Fredericia Avisen
Når historiker, journalist og forfatter Paul Smith gæster Fredericia Bibliotek mandag den 13. september, er der langt op til et spændende foredrag om Palmemordet. Paul Smith's dokumentariske roman Opklaringen af et meget omtalt mord har den teori, at mordet på den svenske statsminister Olof Palme i 1986 er sandsynligvis opklaret.
- Det svenske politi ved nu hvem, der affyrede det dræbende skud på Sveavägen i den sidste time af februar i 1986. Dagen efter drabet var han på en liste med over 600 mistænkte navne, morderen var iblandt. Dog manglede et konkret bevis.
Ingen havde nemlig fantasi til at forestille sig, at skuddet kom fra en falleret knap 40 årig børsspekulant. Ikke i Sverige – ikke i et af verdens bedste lande! De første profetier lød på, at skuddet måtte kommer fra en international terrorgruppe. Men nej, man skulle tage så grueligt fejl, lyder Paul Smith's teori.
Smiths foredrag vil være skarpt og overbevisende – og hans bud på hvorfor det kunne gå så rivende galt for opklaringsarbejdet er yderst interessant.
Fredericia Bibliotek mandag den 13. september kl. 19-21
Entre: 6o kr. pr person.
(Foto : PR )
|