Nyhedsbrev
Få friske nyheder fra Fredericia og Omegn direkte i din indbakke.
Indtast venligst en e-mail for at blive tilmeldt nyhedsbrevet



Søg i arkiv


Annonce
Fredericia Avisen

Institutioner lægges sammen


Børn & unge: Her i de tidligere retsbygninger på Østre Voldgade flytter tre daginstitutioner sammen fra april næste år. - Det bevarer trygheden og giver bedre økonomi, mener Børne- og Ungdomsudvalget.

24-08-10 18:24, Lagt på nettet af Palle Hansen

I april næste år flytter tre daginstitutioner sammen i de tidligere retsbygninger på Østre Voldgade, har Børne- og Ungdomsudvalget netop indstillet til Fredericia Byråd. De tre institutioner er Børnehaven ved Sygehuset, Børnehaven Billen og den selvejende institution Dansk Røde Kors Børnehave, som efter planen bliver lagt sammen til én institution med plads til otte børnegrupper. Den nye institution bliver en såkaldt fleks-institution med børn i alderen 0-5 år.

”Med den nye fleks-institution kan vi yde forældre i nord- og midtbyen en bedre service og løse det problem, at vi mangler pladser til de 0-2-årige i midtbyen. Den nye institution kan rumme én børnegruppe mere end det, vi har i de tre mindre institutioner, som vi nu slår sammen”, siger formand for børne- og ungdomsudvalget, Peder Hvejsel (V), som lægger vægt på, at udvalget har valgt at løse problemet med manglende pladser til småbørn i midt- og nordbyen ved kun at involvere institutioner fra dette område. Samtidig påpeger udvalgsformanden, at Fredericia Kommune med den større institution langt bedre kan udnytte institutionspladserne og dermed skabe en bedre økonomi. Alligevel vil institutionen stadig kunne bestå af mindre aldersopdelte grupper, hvor børn og voksne kender hinanden godt.

”Selvom vi nu får en institution med omkring 150 børn, vil den trygge kontakt mellem børn og voksne fortsætte, ikke mindst fordi børn og personale fra de hidtidige institutioner flytter med over i den nye institution. Ved ombygningen af institutionen vil der blive lagt vægt på, at institutionen kan indrette sig med flere små grupper, som tilsammen danner en større institution på samme sted”, siger Peder Hvejsel og understreger, at der efter sammenlægning af de tre institutioner stadig vil eksistere et bredt udbud af både små og store institutioner i Fredericia Kommune, så forældre fortsat kan vælge, om de ønsker en lille eller en større institution til deres barn.”

Medarbejdere og forældrebestyrelser vil efter byrådsmødet d 6.9. 2010, hvor den endelige beslutning tages, blive inviteret til at være med i planlægning af indretningen og flytning til den nye institution. De skal også i samarbejde med Fredericia Kommunes institutionsafdeling give input til udviklingsplan og en eventuel særlig profil for den nye institution, ligesom der også skal findes et navn til den. Renovering og indretning sker i løbet af efterår og forår, så den nye institution er klar til indflytning 1. april 2011.
Som selvejende institution kan Dansk Røde Kors Børnehave vælge at blive en privat institution og dermed sige nej til kommunalisering og sammenlægning med de to andre institutioner.



Add to Google



Oversæt nyheder





Annonce
Nyheder fra DR

PageRank
Institutioner lægges sammen - info@fredericia-avisen.dk