Ingen grund til ulovlig musikkopiering, når man kan hentet musikken ganske gratis. Nu tilbydes de 3,4 mill. musiknumre, som kendes fra Bibliotekernes Netmusik også som streaming, så der ikke er nogen besværlige procedurer med at downloade og åbne musikken på pc’en. Bibliotekernes Netmusik har samtidig skiftet navn til BibZoom.dk.
Alle genrer er repræsenteret på siden - populært og alternativt, nyt og ældre, kendt og ukendt. Der er noget for enhver musiksmag og man går ikke forgæves, når man er på jagt på bibliotekets digitale musikhylder. For at benytte tjenesten skal man være bosat i Fredericia Kommune og have et lånerkort med pinkode på Fredericia Bibliotek
Den nye musikside, der åbnede 1. juli, er desuden udvidet med artikler om musik, nye trends på området, temaartikler, anmeldelser, aktuelle begivenheder samt en række podcasts.
Gå selv på opdagelse på siden
www.bibzoom.dk , eller find den på Fredericia Biblioteks hjemmeside:
www.fredericiabib.dk