Svedte sig til 100.000 kr
Indsamling: 400 motionister indsamlede næsten 100.000 kr. til Team Rynkeby og Børnecancerfonden ved Dansk Fitness’ årlige velgørenhedsarrangement, SpinningSensation.
04-03-10 08:22, Lagt på nettet af Palle Hansen
Omkring 60 motionister svedte i 12 timer på spinningcyklerne i Dansk Fitness' center i Fredericia i weekenden, da fitnesscenteret sammen med seks andre centre i Dansk Fitness-kæden afholdte den årlige velgørenhedsevent, SpinningSensation.
Og eventen blev lidt af en sensation. På landsplan indsamlede omkring 400 deltagere næsten 100.000 kr. til Team Rynkebys indsamling til fordel for Børnecancerfonden. Beløbet er en firdobling i forhold til sidste år.
- Vi er meget stolte over, at vores centre både kan fungere som fast base for Team Rynkebys vintertræning samtidig med, at vi kan hjælpe Team Rynkeby med at rejse penge til Børnecancerfonden. Weekendens arrangemenet gik over al forventning. Vi have slet ikke forstillet os, at vi kunne komme i nærheden af 100.000 kr., siger Andreas Poulsen, bestyrelsesformand i Dansk Finess a.m.b.a.
Hver deltager ved SpinningSensation betalte 249 kr. for at være med.
(Foto : Dansk Fitness )
|